HVEM ER JEG

Jeg hedder Ulla Søgaard Andreasen

- og er Mindfulnessinstruktør, stresskonsulent og coach.

Jeg startede "Til stede i nuet" i 2010.

Fordi jeg havde opdaget hvilken forskel jeg kunne gøre for andre. 


Udgangspunktet var først og fremmest mine egne oplevelser med mindfulness. Det viste sig, at jeg med nogle meget enkle værktøjer, fandt en metode til at finde indre ro og være meget mere til stede, der hvor jeg er. Dette giver sig blandt andet udslag i et stort overblik og en kraftig reduktion af stressoplevelser.
Jeg er blevet meget nærværende og til stede i det jeg gør.

En anden oplevelse jeg har haft er, at jeg har fundet ud af at lindre eller fjerne en generende spændingshovedpine, ved hjælp af meditationens afslappende effekt.

Ved at være mere til stede i nuet, får jeg en masse oplevelser, som jeg ellers ville være gået glip af, jeg ville ganske enkelt have overset dem. Alle de små ting i hverdagen, er blevet en bekræftelse på at jeg lever - lige her og nu - midt i mit eget liv.

Jeg har oplevet hvor stor en indflydelse mindfulness har på min egen trivsel - og dermed også andres. Derfor har jeg valgt at formidle disse muligheder videre.

Tilbagemeldingerne jeg får fra kursister, er kun med til at underbygge og bekræfte mig i mit arbejde. Det betyder noget. Jeg forundres stadig over alle de indgangsvinkler der kan være, til at bruge mindfulness i sin hverdag. Mulighederne er uendelige - det drejer sig bare om at komme i gang.

Det handler om at få brudt nogle gamle vaner og skabt nogle nye og givende vaner.

​Til Stede I Nuet   •   Skærbækvej 114   •   7000 Fredericia   •   CVR-nummer: 33344163

Tlf.: 60 16 08 53   •   E-mail: info@tilstedeinuet.dk​​